Samarbejder mellem forskere, erhvervsliv og ngo’er er afgørende, når der skal findes løsninger på den omsiggribende klima- og biodiversitetskrise.
Og dansk erhvervsliv skal ikke kun køre sin egen agenda. Derimod skal erhvervslivet være mere bevidst om, at det har en nøglerolle, når det gælder om at medvirke til at sænke farten på de tab, der sker i naturen, og ikke mindst i genopbygningen af det tabte.
Sådan lyder det fra Mads Kann-Rasmussen, der i marts i år blev valgt til ny forperson for såvel WWF Verdensnaturfondens bestyrelse som fondens præsidium
I et eksklusivt interview med Fundats fortæller den 50-årige erhvervsmand, der er administrerende direktør i VKR Holding og barnebarn af Velux-stifteren Villum Kann Rasmussen, også om baggrunden for, at han har sagt ja til at blive forperson i en naturfond. Om vekselvirkningen mellem fondens satsning på både mindre danske og store, globale projekter. Og om den risiko, der set med hans øjne er ved at have vækstet så kraftigt rent økonomisk, som Verdensnaturfonden har gjort de senere år.
Men først lidt historie:
WWF, der er en forkortelse for World Wide Fund for nature, blev grundlagt i 1961 i Schweiz på initiativ af blandt andre den britiske biolog og generalsekretær i FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur UNESCO Sir Julian Huxley. Det skete på baggrund af Huxleys opdagelser af, at mange vilde dyr var forsvundet i Afrika som følge af krybskytteri og andre trusler.
Den danske afdeling blev stiftet i maj 1972 under navnet WWF Verdensnaturfonden. Det skete efter, at Prins Henrik havde sat 35 indflydelsesrige personer stævne på Fredensborg Slot. I 2020 overtog Kronprinsesse Mary rollen som præsident for den erhvervsdrivende fond efter sin afdøde svigerfar.
Gang i 1.200 projekter
I dag er WWF verdens største og én af de mest indflydelsesrige uafhængige naturbevarende organisationer med projekter over hele kloden inden for blandt andet biodiversitet og kampen mod udryddelse af bestanden af dyr, hvor en million arter, ifølge fonden, er truet. Globalt har WWF gang i flere end 1.200 naturbevarelses- og beskyttelsesprojekter i over 100 lande.
For Mads Kann-Rasmussen startede engagementet med Verdensnaturfonden i foråret 2021, da han blev valgt ind i bestyrelsen, og i år kom tilbuddet om at blive ny forperson, da Nils Smedegaard Andersen på grund af travlhed med sine andre bestyrelsesposter ønskede at give stafetten videre.
Jeg har lært rigtig meget af mine første to år i bestyrelsen, og jeg tror selv, det gør mig bedre i mit job som direktør for VKR Holding
Mads Kann-Rasmussen – Forperson, WWF Verdensnaturfonden
”Når man sidder i en bestyrelse og bliver bedt om at være ny forperson, synes jeg, man skal takke ja. Jeg gik ind i bestyrelsen i sin tid, fordi WWF er en meget spændende organisation, der har en spændende bestyrelse med en god blanding af forskere og folk fra erhvervslivet. Jeg har lært rigtig meget af mine første to år i bestyrelsen, og jeg tror selv, det gør mig bedre i mit job som direktør for VKR Holding, så det er rigtig positivt,” siger Mads Kann-Rasmussen.
På bestyrelsesmøderne i Verdensnaturfonden har forpersonen blandt andre selskab af Carsten Rahbek, der er biolog og professor i biodiversitet og makroøkologi på Københavns Universitet, Signe Normand, som er Ph.d. og professor på Aarhus Universitet, og den førnævnte tidligere Carlsberg- og Mærsk-topchef og nuværende professionelle bestyrelsesmedlem Nils Smedegaard Andersen.
Forskellen på at være menigt bestyrelsesmedlem og forperson i Verdensnaturfonden er ikke overvældende stor, mener Mads Kann-Rasmussen.
”Det er klart, at når man sætter sig for bordenden, er det mig, de kigger på mere end de andre. Der følger et større ansvar med som forperson og specielt en større synlighed. Vi har et utrolig dygtigt sekretariat og en rigtig god ledelsesgruppe, som laver det daglige arbejde, og bestyrelsens job er at hjælpe dem bedst muligt med blandt andet kontakten til erhvervslivet, og det gør jeg lidt mere nu, end da jeg var menigt bestyrelsesmedlem. Men ellers er mit arbejde i bestyrelsen meget det samme som før,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Alle gode kræfter skal bidrage
Han understreger, at noget af det, han sætter særlig stor pris på i Verdensnaturfonden, er fondens bestræbelser på at forsøge at skabe samarbejder mellem forskere, erhvervsliv og ngo’er – og det kan, som han siger, ellers være ganske svært.
”Den kombinerede klima- og biodiversitetskrise, vi er midt i, er så alvorlig, at alle gode kræfter skal bidrage. Det nytter ikke noget, at man kun forsker, men ikke får forskningsresultaterne ud at arbejde. Det nytter ikke, at vi sidder i erhvervslivet og kører vores egen agenda. Og det nytter ikke noget, hvis ngo’erne kun kritiserer. Så dét med at få skabt samarbejder mellem de tre parter er både spændende og vigtigt,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Det er min oplevelse, at når først folk, herunder også erhvervslivet, er blevet bevidste om klima- og miljøproblemstillingerne, er der også en vilje til at hjælpe til med at finde løsninger
Mads Kann-Rasmussen – Forperson, WWF Verdensnaturfonden
- Er det din oplevelse fra dine mange år i dansk erhvervsliv, at erhvervslivet kører sin egen agenda?
”Generelt synes jeg, at dansk erhvervsliv er pænt og ordentligt. Der er selvfølgelig nogen, der bevæger sig hurtigere end andre på blandt andet klimaområdet, og sådan vil det altid være. Men det er min oplevelse, at når først folk, herunder også erhvervslivet, er blevet bevidste om klima- og miljøproblemstillingerne, er der også en vilje til at hjælpe til med at finde løsninger."
"Det kræver, at der er nogen, som på en konstruktiv måde forklarer, hvad det er for udfordringer, vi står overfor, så et erhvervsliv, der rent faktisk gerne vil agere, kan gøre noget. Hér har Verdensnaturfonden altid haft en rolle, og i de senere år er satsningen eskaleret på at finde frem til de gode løsninger skabt gennem et videnskabeligt forarbejde og med sigte på gennem samarbejder at nå konkrete resultater til glæde for naturen,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Værdifuldt at være del af internationalt netværk
Han lægger ikke skjul på, at han mener, at dén dagsorden, Verdensnaturfonden har arbejdet med i rigtig mange år, aldrig har været mere aktuel end nu. I den forbindelse betoner Mads Kann-Rasmussen værdien af som dansk fond at være en del af et stærkt, internationalt netværk, når den blandt andet er i dialog med dansk erhvervsliv.
For, som han siger:
”Det kan være svært at eksekvere i Danmark, fordi vi ikke har særlig meget vild natur, og man får altså mere natur for pengene i de tropiske områder.”
Erhvervslivet har nogle økonomiske kræfter, som kan gøre os i stand til at genopbygge noget natur, som er svær for ngo’erne at gøre alene
Mads Kann-Rasmussen – Forperson, WWF Verdensnaturfonden
- Hvad er det helt konkret, at dansk erhvervsliv efter din og Verdensnaturfondens mening skal gøre bedre fremover?
”Jeg er ikke sikker på, det kun er erhvervslivet, der skal gøre mere. Biodiversitetskrisen hænger sammen med den anden store krise, klimakrisen. Én af de konkrete ting, der sker, er, at vi mister arter og natur i et tempo, vi aldrig har set før. Det kan være svært at sætte værdi på det, men personligt er jeg i hvert fald overbevist om, at vi bliver et fattigere samfund, hvis det her fortsætter. Derfor mener jeg, at både erhvervslivet og alle andre i samfundet har en opgave i at medvirke til at sænke farten på de tab, der sker, eller endnu bedre være med til at genopbygge,” siger Mads Kann-Rasmussen.
”Og her er det klart,” fortsætter han, ”at erhvervslivet har nogle økonomiske kræfter, som kan gøre os i stand til at genopbygge noget natur, som er svær for ngo’erne at gøre alene. Det er dén rolle, jeg især mener dansk erhvervsliv i stigende grad skal blive bevidst om.”
Dermed ikke sagt, at opgaven ikke er endog særdeles svær at gøre konkret, tilføjer Mads Kann-Rasmussen.
”Selv når man erkender, at her har vi en udfordring, er det svært at gøre noget konkret ved den mandag morgen. Hvad skal man gøre? Skal man arbejde i nærområdet, skal man indgå samarbejder med andre virksomheder eller organisationer, eller skal man tænke internationalt? Og svaret er nok lidt af hvert,” siger Verdensnaturfondens forperson.
Naturligt med stigende interesse
Adspurgt, hvor hans egen interesse for klima og natur stammer fra, trækker Mads Kann-Rasmussen i første omgang tråde tilbage til sin farfar, Villum Kann Rasmussen, der i 1941 grundlagde virksomheden V. Kann Rasmussen & Co., som senere blev til Velux og i dag hører under VKR Holdings paraply.
”Min farfar havde sit princip om mønstervirksomhedsmålsætningen: Man skal prøve at behandle alle stakeholders bedre end de fleste andre. Da han formulerede målsætningen, var miljøet ikke en del af den, men de seneste 50 år har vi tolket den som om, at vi også skal behandle miljøet bedre, end de fleste andre gør. Vi begyndte at have seriøse miljøpolitikker helt tilbage i starten af 90’erne, og det er også et område, hvor de fonde, vi er forbundne med, har gjort et fantastisk stykke arbejde gennem mange år. Så egentlig synes jeg, det er meget naturligt, at det også er noget, jeg i stigende grad synes er interessant,” siger Mads Kann-Rasmussen.
- Så det er ikke en interesse, der først opstod i 2021, da du trådte ind i Verdensnaturfondens bestyrelse?
”Nej, det er det ikke. Men det har været utroligt givende for mig at komme ind i en bestyrelse, hvor der sidder folk med nogle kundskaber, som jeg ellers ikke møder i det daglige,” understreger han.
- Ligger der med din indtræden som forperson for Verdensnaturfonden også et signal om endnu stærkere fokus fremover på klima og natur fra hele VKR Gruppen og fra de tilhørende fonde, herunder Villum Fonden, der jo ejer VKR Holding?
”Jeg er ikke involveret i fondene, så det må du spørge dem om. Fondene har et godt udgangspunkt på dette område, og vi er meget stolte af deres arbejde, men deres konkrete planer for fremtiden kender jeg ikke. I forhold til VKR Gruppen synes jeg, vi er rigtigt godt med. Begge de forretningsben, vi har, Velux og Dovista, har tilsluttet sig ’Science Based Target Initiative’ og har fået godkendt deres klimamål. Begge virksomheder arbejder benhårdt og seriøst på at minimere deres udslip. Skal vi gøre endnu mere? Det kigger vi på hele tiden,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Fokus både på Danmark og globalt
I Danmark har Verdensnaturfonden fokus både på projekter inden for landets grænser og globalt. På hjemmesiden skriver fonden således, at den ”kæmper lige så hårdt for dansk skov som for regnskoven”, og tidligere i august stod fonden eksempelvis i spidsen for en optælling af de danske pindsvin, som der bliver færre og færre af.
Når det gælder vægtningen mellem mindre danske og store, globale projekter, lægger Mads Kann-Rasmussen ikke skjul på, at fonden ”gerne vil begge dele”.
”Det er klart, at hvis man kigger meget kynisk på, hvordan man får mest mulig biodiversitet og naturgenopretning, får man mere for pengene tættere på troperne. Men i Verdensnaturfonden synes vi også, det er vigtigt, at naturen i nærmiljøet bevares. Derfor er der også masser af gode initiativer på vej i Danmark, selvom jeg er enig i, at de måske i sig selv ikke flytter lige så meget som projekter i andre lande potentielt kan i forhold til biodiversitet,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Det er klart, at hvis man kigger meget kynisk på, hvordan man får mest mulig biodiversitet og naturgenopretning, får man mere for pengene tættere på troperne
Mads Kann-Rasmussen – Forperson, WWF Verdensnaturfonden
Det fortsatte indenlandske fokus handler ifølge forpersonen også om, at det er vigtigt både for borgere og virksomheder i Danmark at kunne ”se sig selv i biodiversitetsarbejdet”.
”Og her spiller de danske projekter en rolle, mens det arbejde, der finder sted i troperne, for nogen kan virke lidt fjernt. I direktionen og bestyrelsen sker der en løbende afvejning af, hvor meget vi skal det ene og det andet, men personligt tror jeg, det er vigtigt med begge dele,” fastslår han.
Skal have tid til at trække vejret
På den økonomiske front har fonden gennem flere år været i det, den i det seneste årsregnskab betegnede som en ’vækstfase’. Verdensnaturfonden kom ud af regnskabsåret 2021-2022 med et overskud på 10,6 millioner kroner og en egenkapital på 52 millioner kroner, og indtægterne har de senere år været støt stigende: Fra 59 millioner kroner i 2017-2018 til 115 millioner kroner i 2021-2022.
Der er ifølge Mads Kann-Rasmussen flere forklaringer på fondens markant stigende indtægter.
”En vigtig del af det er helt klart, at vi er blevet relevante for erhvervslivet, som gerne vil lave projekter sammen med os og som også nu, hvad for mange var sværere tidligere, kan leve op til de krav, Verdensnaturfonden stiller. Det er utrolig glædeligt, at vi vokser, idet stort set alle de penge, vi får ind, kommer naturen til gode,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Mads Kann-Rasmussens blå bog
- Født: 1973 (50 år).
- Uddannelse: Kandidat i økonomi og virksomhedsadministration, Copenhagen Business School (1999), og efteruddannelse på IMD Business School.
- Medlem af bestyrelsen i WWF Verdensnaturfonden siden 2021 og forperson for bestyrelsen og for fondens præsidium fra 2023.
- Administrerende direktør for VKR Holding A/S (moderselskab for VKR Gruppen) siden 2016.
- Barnebarn af Velux-koncernens stifter Villum Kann Rasmussen.
Han rejser dog selv i samme åndedrag spørgsmålet, om væksten nødvendigvis ”skal fortsætte til evig tid i samme tempo”.
”Det er noget, vi kigger på i bestyrelsen og ledelsen. Jeg tror, alle er enige om, at det ikke gør noget, hvis vi får tid til at trække vejret ind imellem og får tid til at kigge på, hvordan vi fremadrettet skaber nye tiltag for naturen i stedet for at køre ren eksekvering,” siger Mads Kann-Rasmussen.
- Er det gået for stærkt de senere år med fondens vækst?
”Nej, det synes jeg ikke. Men der er en risiko ved, og sådan er det for alle organisationer, i mange år at have en meget stærk vækst. Man skal passe på i forhold til at sikre sig, at fundamentet er stærkt nok. Og dér skal vi nok kigge på balancen mellem vækst og udvikling. Så selvom jeg tror, der er gode muligheder for, vi kan fortsætte væksten, har vi fokus på, at det skal ske på det rigtige grundlag og, med basis i det videnskabelige, sørge for, at naturen får mest muligt ud af pengene,” siger Mads Kann-Rasmussen.
Afrundingsvis lægger han ikke skjul på, at der oven på en sommer med nye varmerekorder, voldsomme oversvømmelser og naturbrande i dén grad er brug for alle parter, der kan og vil hjælpe – herunder de indsamlende fonde i Danmark.
”Generelt er de indsamlende fonde mere relevante end nogensinde, og den dagsorden, der handler om klima og biodiversitet, synes jeg bestemt ikke er blevet mindre akut eller relevant over sommeren. Der er brug for alle de indsamlende fonde og ngo’er, der tager denne dagsorden seriøst, så vi kan hjælpes ad med at løse de udfordringer, vi står over for,” siger Mads Kann-Rasmussen.